Gyllekøling er en god økonomisk investering, som forbedrer nærmiljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd

Gyllekøl er ligesom jordvarme og luft-vand-varmepumper en god investering, der giver billig og effektiv varme. Samtidigt reducerer kølingen af gyllekummerne fordampningen af ammoniak og giver derved forbedret klima i stalden til gavn for både arbejdsklima og dyrevelfærd. Skal du udvide besætningen, så er gyllekøling ofte den ideelle løsning, når myndighedernes krav om ammoniakreduktion skal opfyldes for at få tilladelsen.

Vi har mange års teoretisk og praktisk erfaring med varmegenvinding fra gyllekøling. Det betyder, at vi kan hjælpe til at sammensætte og sikre et energieffektivt gyllekølingsanlæg, uanset om du er bygherre, totalentreprenør eller installatør.

I dit gyllekølingsprojekt hjælper vi gerne med

  • Varme- og økonomiberegning baseret på erfaringerne fra hundredevis af sager
  • Dimensionering af det samlede gyllekølingsanlæg
  • Vejledning af installatør eller komplet installation
  • Levering af alle komponenter

 

Kort om teknikken i gyllekøling

Gyllekøling virker ved at slanger nedstøbt i gyllekummerne optager varmen fra gyllen. Varmen flyttes via en væske-vand varmepumpe over i staldens centralvarmeanlæg. Effektiviteten er højere end jordvarme og luft-vand varmepumper da gyllen har en højere gennemsnitstemperatur. Det betyder at varmen er billig og investeringen har en tilbagebetalingstid på 2-5 år.

kontakt (simpel)